Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Jeppe Morell Dayron LesterDer måtte virkelig kæmpes hårdt for Jeppe Morell (10-2) før han kunne kaldes for ny IBF-Baltic mester i letsværvægt. Han vandt på split decision over Dayron Lester fra Finland.

Det var en meget tæt kamp og den kunne være gået til begge sider. Det vidnede de tre sidedommeres score også om. 96-92 Lester, 97-92 Morell, 95-94 Morell. 

Det blev en kamp hvor begge boksere havde deres momenter og hvor begge måtte en tur i kanvanssen. Lester måtte en tur i gulvet efter en hård venstre fra Morell i 4.omgang, mens Jeppe Morell meget rystet måtte tage tælling til sidst i 6.omgang.  Her skal Jeppe være glad for at omgange stoppede kort tid efter.

Jeppe Morell havde meget svært ved at finde den rette afstand og få sit jab til at ramme Lester. Lester var samtidig rigtig god til at slå kontra med sin højre, som adskillige gange fandt vej direkte ind på Morell, der nærmest gik direkte i den.

Morell var dog den mere arbejdsomme og forsøgte sig med at sætte kombinationer sammen, mens Lester satsede mere på enkelte stød. Dette var i flere tilfælde ved at koste dyrt for Jeppe Morell, der i hele kampen stort set gik højre om sin modstander.

Begge boksere havde deres momenter, og mange af omgangene var tætte og kunne gå begge veje. 

Vi scorede kampen 94-94.

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments (3)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

Endnu en skuffelse fra Morell. Også fra hans træner. Jeg har tit brokket mig over trænere (fx de Lima, eller Ricard Olsen) der blot råber til deres bokser “Vær hård ved ham!” eller “Arbejd mere” men denne gang var det netop den slags tilråb jeg savnede. I så tæt en kamp skal træneren ikke bare råbe “pas på dig selv” , “husk parader!” , “tag det med ro!” specielt ikke når det er en vind-eller-forsvind kamp for et “talent” på 30 år med et par tabte kampe i bagagen. Og i hvert fald ikke når hans modstander er rystet, så skal han sagomeleme gribe chancen og forsøge at stoppe ham.
Jeg synes ikke at Jeppe - trods vældig fin optakt/sparring - lagde alen til sit rygte. Det mindede meget om nogle af hans tidligere kampe. Der er rigtig meget godt i ham, og han prøver at arbejde hårdt, men det er som om det ikke rigtig giver pote.

This comment was minimized by the moderator on the site

Uafgjort ? Do må hellere pudse brillerne do.

This comment was minimized by the moderator on the site

Knock-out.dk havde uafgjort 94-94.
Per Persson fra Boxingscene.com havde 95-93 til Morell.
Henry Rasmussen fra Boksenyt skriver at 97-91 til Lester ”så ud til at være tæt på virkeligheden”.

Jeg synes personligt det var en meget lige kamp med mange lige omgange så jeg undrer mig ikke over man kan se den på forskellig vis.

Her i huset mente den ene at cubaneren var bedst i flere omgange på grund af sin bokseteknik. Den anden at Jeppe var bedst i flest omgang pga. lidt mere aktivitet.

97-92 til Morell fra den svenske dommer er nok for voldsomt. Så værdsætter man ikke teknisk boksning. Men der blev poseret lige lovlig meget fra cubanerens side. Det var en meget lige kamp med mange lige omgange og en smal sejr til den ene eller anden side kan derfor sagtens accepteres.

There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 37 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us