Logo

TK Promotion

Når TK Promotion den 5. december arrangerer stævne i Gilleleje, kommer det ikke til at foregå i samarbejde med tyske Team Sauerland. Parterne arbejdede senest sammen om et stævne i Struer i september, og aftalen var, at de skulle lave tre stævner i fællesskab. Men den aftale har tyskerne tilsyneladende valgt at se stort på.

"Vi indgik før Dina Thorslunds titelforsvar i september en aftale med Team Sauerland om et samarbejde om tre stævner. Men nu vil de ikke være med ved vores kommende stævne i december. Det virker som om, de kun kommer for at lave hurtige penge. Og så skal de hurtigt afsted igen," siger promotor Kasper Holgersen fra TK Promotion til Ekstra Bladet.

Succesen for den tyske promotor har de seneste år været temmelig overskuelig, og ved årsskiftet udløber Sauerlands tv-aftale med Viaplay. Det vil derfor være logisk, hvis tyskernes engagement i Danmark hermed er forbi.

KNOCK-OUT - All rights reserved.