Menu
REKLAME HER
A+ A A-

Jeppe Møller Christensen og Kasper Holgersen

Jeppe Møller Christensen har ikke mere end ni amatørkampe i rygsækken, når han den 8. maj debuterer som professionel ved TK Promotions' stævne i Ringkøbing. Den 24-årige vestjyde, der får debut på sin hjemmebane, erkender da også, at det er ret hurtigt at blive professionel.

"Jeg havde da heller ikke forestillet mig, at det skulle være nu. Jeg gik og håbede, at jeg en dag måske ville få tilbuddet, men jeg troede, der skulle gå længere tid," siger Jeppe Møller Christensen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Som amatør har Jeppe Møller Christensen bokset i sværvægt, og her kan det være vanskeligt at finde passende modstandere. Det er en af årsagerne til, at han nu tager skridtet og smider trøjen.

"Jeg risikerede at komme til at møde de samme modstandere igen og igen. Og det dur ikke at møde boksere fra super-sværvægt. Det har jeg slet ikke størrelsen til. Til dagligt vejer jeg 92-93 kilo, og grænsen til sværvægt er 90,7 kilo. Den vægt kan jeg sagtens holde til kamp. Derfor skal jeg nu forsøge at bygge tre-fire kilo muskler mere på. Men det skal være de rigtige steder. Jeg må ikke blive langsommere af den grund," siger Jeppe Møller Christensen.

Promotor Kasper Holgersen kender sin bokser godt fra træningslokalet, og han krydser nu fingre for, at samfundet i løbet af den kommende halvanden måneds tid vil åbne så meget, at stævnet kan gennemføres.

"Vi håber meget på, det vil være muligt at holde stævne til den tid. Vi har allerede solgt over halvdelen af de 430 billetter, vi har til salg, i forventning om, at vi må samles 500 i alt. Det er så vigtigt, at vi snart får vore boksere i ringen igen," siger Kasper Holgersen.

Billetter til stævnet kan købes her: https://www.ticketmaster.dk/artist/tk-fight-night-billetter/1050312?fbclid=IwAR2Q-Euq2bx6gpUJBu9OfZjHSPnkU6BlQ8DJeUNK0NeSFAxq_YT19CoXYsU

Comments (1)

Rated 0 out of 5 based on 0 voters
This comment was minimized by the moderator on the site

Jeg håber en af de amatør-kyndige kan svare.
Der var landskamp, eller DK-mesterskaber for amatører, eller pro-am stævne for et stykke tid siden og det blev live-streamet.
Dér var en sværvægtskamp hvor jeg husker at den ene var en ung bokser i sort trøje, og ikke var særlig rutineret, men som havde uanede mængder energi og gå-på-mod, og som var oppe mod en ruineret herre (som vandt).
Er Jeppe MC denne bokser?

There are no comments posted here yet

Leave your comments

  1. Posting comment as a guest. Sign up or login to your account.
Rate this post:
Attachments (0 / 3)
Share Your Location

Online members

Vi har 88 gæster og ingen medlemmer online

WHOS ONLINE

KONTAKT OS

Knock-Out
Huginsvej 31
7800 Skive
Tlf. 97511658

Mobil: 29624964
info@knock-out.dk

SCSocial Find Us